Yoga, Mindfulness

Ro, fællesskab og fordybelse

Yougrow holder til på Hørret Skovvej 27 ved Mårslet, tæt på Højbjerg og Aarhus, i et lille privat yogastudie med 5-7 deltagere på holdene, hvor der er personlig guidning og vejledning givet med kærlighed til yoga. Du kan også finde yougrow i Vitten Forsamlingshus ved Hinnerup, hvor salen er større og indbyder til, at vi med god plads kan være 12 deltagere.

Mindre hold med mere tid til dig

Jeg vægter den personlige instruktion og støtten til dig. Vi er alle forskellige og har forskellige behov og muligheder. Det er en stor glæde for mig hver gang det lykkes, at en af mine deltagere finder trygt ind i en ny stilling og efterfølgende overgiver sig med ro i kroppen. Det som kan synes umuligt, bliver pludseligt muligt ved fælles hjælp.

Forskellige hold & forskellige temaer

Selvom holdene har forskelligt fokus og deltagerantallet er forskelligt, arbejder vi på alle hold med hele kroppen gennem stræk, styrke og balance.

Programmets øvelser varierer, og du bliver guidet grundigt, så du gradvist øger intensiteten. Der er stående, siddende og liggende yoga. På udvalgte hold inviterer jeg også til omvendte stillinger, som hovedstand og skulderstand. Vi slutter altid med 10 min. afspænding (Savasana), ofte kombineret med åndedrætsøvelser.

Yoga holdoversigt – ugentlige hold

Løbende holdstart 4 gange årligt: januar, april, august og oktober.
Du kan tilmelde dig halvårs sæson eller kvartals sæson.

Næste yogasæson er klar til januar 2026, uge 4.

Er du i tvivl?

Du kan altid kontakte mig for gratis prøvetime!

Individuelle forløb

For mange tusinde år siden, da man begyndte at dyrke yoga, blev yoga lært én til én. Det var altså ikke noget, man lærte i et fitnesscenter med 20 mænd/kvinder på hvert hold. Man fandt sin egen personlige læremester og fik personlig undervisning i yoga.

Tiden og udviklingen har gjort, at yoga sjældent udbydes som enetimer. Men det er synd og skam. Jeg kan selv huske, da jeg startede med at dyrke yoga. Jeg havde spørgsmål ustandselig til dit og dat – jeg har sikkert været en pestilens for de andre på holdet. Men det er jo fordi, at yoga skal læres, så den passer til netop din krop.

Og de instruktioner som man som lærer kommer med på et yogahold, vil jo ikke kunne undgå at blive af mere generel karakter. Der er derfor også fare for, at du på et stort yogahold ikke får den hjælp og støtte, som du har brug for.

Støtte og hjælp til din egen praksis

Måske har du gået til yoga i flere år, måske er du helt ny i yoga? Fælles for jer, som er interesseret at opbygge egen praksis, er, at I mærker yogaens værdi for kroppen og sindet og har et ønske om at integrere yoga & mindfulness i livet i højere grad.

Hvordan får jeg min egen praksis?

En oplagt mulighed er at booke en enetime. Her får du 100 % fokus, og en undervisning, der tager udgangspunkt i netop din krop, dine ønsker og din hverdag.

Enetimen vil foregå i et nært samarbejde mellem dig og mig. Hos yougrow kan du få hjælp og støtte til at finde netop de øvelser, der passer til dig; nøje udvalgt og sammensat, så de støtter dig på allerbedste vis.

Hvad er fordelen ved en-til-en læring?

Enetimer er en investering i dig selv og din yogapraksis og giver mulighed for, at du kan udvikle dig med større ro og støtte – uanset om du er nybegynder eller erfaren.

Det giver mulighed for at finde ind til de øvelser, som er de mest hjælpsomme for din krop & din rytme.

Hvor lang tid varer en enetime og hvad koster den?

Varighed: 1,5 time, eller aftalt tidsrum
Pris: 650 kr. pr. session / 3 sessioner for 1750 kr.

Skræddersyet forløb med et særligt fokus

Har du brug for at finde ro, styrke dit fundament eller genvinde kontakten til dig selv i en tid med forandring? Et individuelt forløb kan hjælpe dig med at arbejde holistisk – både fysisk og mentalt.

Hvis du ønsker det, kan arbejdet have fokus på et særligt tema, som du ønsker at fordybe dig i. Vi starter med en samtale, hvor du sætter ord på dine ønsker og behov. Forløbet kan fx have fokus på:

  • Stress, søvn og indre ro
  • Styrke og stabilitet i krop og sind
  • Livsforandringer og gamle mønstre
  • Udvikling af din personlige yogapraksis

Jeg tilrettelægger sessionerne ud fra dine behov og inddrager redskaber som yoga, mindfulness, meditation og samtale.

Varighed pr. session: 1,5 time
Pris: 650 kr. pr. session /4 sessioner: 2.250 kr.
Personligt program: 1.000 kr. – med elementer fra forløbet, som du kan arbejde videre med derhjemme.

Mindfulness kursus til din virksomhed

Har din virksomhed behov for at styrke ledere og medarbejderne indefra?
Verden forandrer sig, men som menneske er vi nødt til at stå stærkt – både fysisk og mentalt. Gennem mindfulness træner jeg jeres bevidsthed, arbejder med krop og sind og giver styrke til at turde give slip på gamle mønstre, der måske ikke længere er hensigtsmæssige. Vi arbejder med meditation, basale yogaøvelser & bodyscan. Alle kan deltage.

Tag kontakt til mig på 23 44 83 89 eller mail mette@yougrow.dk for en afklaring af et mindfulness-forløb, herunder målgruppe, antal og hvad vi skal fokusere på at styrke/træne.

Jeg medbringer eventuelt udstyr, såsom meditationspuder.

Kontakt yougrow for at høre mere

Kontakt mig hos yougrow for en uforpligtende samtale om dine ønsker og muligheder.

Du kan ringe på 23 44 83 89 eller sende en e-mail til mette@yougrow.dk, så finder vi sammen den løsning, der passer bedst til dig.