Workshops, Yoga retreat og Mindfulness retreat i Danmark og udlandet

Tag på yoga retreat og find hjem til dig selv

Et yoga retreat giver dig mulighed for at trække stikket og skabe plads til både krop og sind. Vi arbejder gennem yoga, mindfulness, pranayama og meditationer. Vi nærer din personlige udvikling – så hele dig kan blomstre og folde sig ud.

Hvad kan du forvente på et yoga retreat?

På et yoga retreat hos yougrow arbejder vi med en dybdegående tilgang, hvor nærvær og respekt er i centrum. Du kan opleve:

  • Fornyet energi og mental klarhed
  • Dybere kontakt til kroppen gennem yogaøvelser
  • Mindfulness-sessioner, der styrker nærvær og indre ro
  • Et trygt rum, hvor du kan udfolde dit fulde potentiale

Yoga retreats kan arrangeres som både weekendophold eller længerevarende ophold, afhængigt af dine behov og ønsker.

Nyhed! Sommer Retreat Øster Løkke, weekenden 12. – 14. juni

4-dages fordybelses retreat, Øster Løkke 29. oktober – 1. november. 

Yoga er mere end blot fysisk træning – det er et fordybelsesophold, hvor du får plads til at koble af fra hverdagens travlhed. Under et yogaophold eller et mindfulness retreat arbejder vi med både krop og sind, så du kan opnå:

  • Øget balance i hverdagen
  • Bedre stresshåndtering og mental ro
  • Styrket selvforståelse og personlig udvikling

Ved at kombinere yoga, mindfulness og refleksion får du et unikt retreat, der understøtter din individuelle udvikling.

Giv dig selv en pause med “En søndag i stilhed”

Vi har endnu en dato for en søndag i stilhed, nemlig søndag den 22. Marts 2026. Vi mødes på Hørret SKovvej 27, ved Mårslet/Hørret skov – tæt på Højbjerg, Skåde og Moesgaard. Tilmelding nødvendig. Maks 7 deltagere.

I fællesskab og stilhed vil vi meditere(gående, siddende og liggende), lave blid yoga, styrkende yoga og bodyscan samt arbejde med åndedrættet. Vi vil være både ude og inde. Der er plads til 7 deltagere, da jeg åbner fra yogasalen til stue og køkken. Forplejning – fortrinsvis økologisk – med morgenmad (grød, boller, frugt) og let frokost (tærte og salat) samt the/kaffe og frugt hele dagen. Praksis såvel som måltider foregår i stilhed. Vi mødes kl. 8:00, hvor rammen for dagen bliver sat, og du kan få svar på eventuelle spørgsmål. Vi er 2 yoga- og MBSR-lærere hele dagen.

Arrangementet udbyder jeg således i samarbejde med min samarbejdspartninger Lykke Elisabeth Ramsdal. Vi begynder fælles, guidet praksis kl. 8:15. Vi slutter kl. 16:00. Der er fælles afslutning og samling, hvor tavsheden brydes og dagen rundes af og du får mulighed for at dele sin oplevelse.

Pris for hele dagen, inkl. forplejning 620 kr.

Hverdagens små pauser

Nye begivenheder

P.t. er der ikke nye begivenheder i yougrow.

Tidligere begivenheder

Den 25. juni 2024 i Bjælkehuset, Hørret Skovvej, var der inviteret til selvforkælelse; et lækkert miks af styrkende yoga, nærende åndedrætsøvelser og beroligende øreakupunktur kombineret med bodyscan.

Temaaften 1. marts 2023 – besøg af forsker i mindfulness og stress, Emilie Bonde, Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet.

21. marts 2022 i Vitten Forsamlingshus – besøg af fysioterapeut og yogalærer Mette Kjær.

Vi starter kl. 17:00 med blid yoga med mig som guide og efter en pause med lidt forfriskning er Gyn Obs fysioterapeut Mette Kjær kl. 19:00 klar med en introduktion til forskellige tyoer af inkontinens med fokus på, hvad der sker i kroppen i overgangsalderen og hvad du selv kan gøre. Fra 19:30 skal vi i gang med at afprøve bækkenbundstræning, og du får redskaber til at opbygge en praksis der passer til dim krop og bækkenbundsniveau.

Fakta er, at omkring 500.000 danskere i større eller mindre grad lider af inkontinens. Alligevel er det en sygdom, vi helst ikke taler om. Det er en skam, da generene ved inkontinens kan begrænses, hvis man gør noget ved det.

Workshop om Yoga & Ayurveda oktober 2021 i Vitten Forsamlingshus – besøg af psykolog Mette Kold, der også er yogalærer og uddannet i Ayurveda.

Ayurveda er det flere tusinde år gamle indiske sundhedssystem, som kan inspirere dig mht. kost, søvn, motion og motion. Måske har du allerede hørt om Kapha, Pitta og Vata?

Yoga Retreat i Øster Løkke

Nyhed: Sommer Retreat Øster Løkke

Sommerens lys og lange dage giver os mulighed for at flytte meget af undervisningen ud under åben himmel, hvor havets rytme og klitlandskabet støtter vores praksis. Giv dig selv en weekend væk fra hverdagen, hvor du kan lande blidt i kroppen og fordybe dig i sommerens ro. For mere info se nyhedsbrev eller kontakt Mette her
 

4-dages Yoga Retreat på Øster Løkke, forlænget weekend, 29. oktober – 1. november 2026

Vores yoga retreat i Jylland foregår i 2026 igen på Øster Løkke ved Vesterhavet, 7620 Lemvig.

Særdeles god pris til dig: 4100 kr. + 300 kr. i tillæg til enkeltværelse. Bemærk, at der er Early bird på 200 kr. ved tilmelding og betaling inden 1. januar 2026.

En pause med ro, fællesskab og fordybelse

Dette retreat inviterer til masser af styrke til krop og sind gennem yoga & mindfulness – 12 sessioner fordelt på 4 dage i den forlængede weekend. Vi er omgivet af vesterhavets kraftfulde natur med havet blot få 100 meter fra retreatstedet. Du inviteres til ro og fordybelse i et nærende fællesskab. Da vi er 2 yogalærere og højest 14 deltagere, vil der være god adgang til personlig støtte under hele retreatet.

Du kan læse mere om yoga og mindfulness her.

Kontakt os

Du er velkommen til at kontakte os på mette@yougrow.dk eller 23 44 83 89, hvis du vil høre mere om vores yoga retreat i naturskønne Jylland, tæt ved Vesterhavet, eller har spørgsmål til vores retreats.

Hvordan foregår et yougrow Yoga 4-dages retreat på Øster Løkke?

Retreatet starter torsdag med indkvartering fra kl. 17 på det hyggelige Retreat Øster Løkke ved vesterhavet, 7620 Lemvig. Vi befinder os midt i Vestjyllands kraftfulde natur, hvor vi kan fylde krop og sind hen over de fire dage – torsdag til søndag – med yoga & mindfulness, smukke omgivelser og dejlig, 100 % vegetarisk forplejning.

Programmet

Der er yoga & mindfulness på programmet 12 sessioner hen over weekenden, men der er også et frirum til egen disposition lørdag (min. 4 timer), hvor du bare kan overgive dig det, som lige falder dig ind.

Se mere om Øster Løkke på www.osterlokke.dk.


Der er p.t. ikke nogen anmeldelser fra Øster Løkke, da det er første gang, vi holder retreat her. Du kan se nogle anmeldelser fra tidligere retreats:

Hanne Larsen, Gomde, oktober 2023: “I oktober havde jeg den store fornøjelse at deltage i Mette og Lykkes yoga-retreat på Gomde, Helgenæs. Efter en travl periode i mit liv ankom jeg fredag eftermiddag i det værste storm og regnvejr til Gomde, og jeg var meget i tvivl om jeg kunne ”nå ned i gear” i løbet af weekenden. På forunderlig vis lagde roen sig i krop og sjæl allerede efter de første par yoga og meditations-sessions, ligesom stormen lagde sig udenfor og solen brød frem i løbet af lørdagen. Denne ro fulgte mig resten af weekenden og i lang tid efter. Dette kan kun tilskrives Mette og Lykkes kærlige og meget kompetente guidning af os alle gennem deres programmer, og man føler sig tryg i deres selskab. De formår at møde os hver i sær hvor vi er, og sikrer at vi alle får en god oplevelse, både fysisk og psykisk. Alle skulle unde sig selv et sådant pusterum i hverdagen, og jeg giver Mette og Lykke mine bedste anbefalinger.

Erik Fog, Strandgården september 2022: ”Stedet er som en harmonisk tidslomme, hvor nutidens stress og støj er væk. Blandingen af meditation, yoga, stilhed og hyggeligt samvær var bare så givende. At der også serveres dejlig økologisk mad sætter bare prikken over i-et. Jeg havde det rigtig godt, da jeg tog hjem fra retreatet på Strandgården.” Det er Erik Fog på billedet til højre.

Heidi G. Mikkelsen, Strandgården september 2022: ”Skønneste weekend, hvor jeg opnåede en ro i krop og sind, som jeg ikke kan mindes at have følt. God kombination af de forskellige yogaformer og meditation. Strandgårdens idyl og gastronomi udgjorde en perfekt ramme.”

Ulla Nielsen, Bois Damont, april 2022: “Mette er en yogainstruktør helt i særklasse. Hun formår at instruere på en måde så man fastholdes og udfører øvelser, som man ikke troede man kunne. Jeg har deltaget i Mettes retreat i Sydfrankrig. 5 dage med yoga flere gange om dagen og jeg glædede mig til hver eneste time. Jeg har dyrket yoga på andre retreats i Danmark og udlandet – også Indien med indiske yogier. Mettes instruktion er til dato suverænt den mest givende.

Foreløbigt Program Øster Løkke:

Torsdag 29. oktober 2026:

17:00-18:00: Ankomst, kaffe/te og indkvartering på Strandgården.
18:00: Fælles velkomst.
18:30-19:30: Middag
20:00-21:30: Meditation & blid og mindful yoga

Fredag 30. oktober 2026:

07:30-08:45: Morgenyoga
09:00-10:00: Morgenmad
10:30-11:00: Mindful gåtur
12:30-13:30: Frokost 13:30-15:30: Tiden er din egen 15:30-16:00: Udendørs bevægelse
16:00.16:30: Meditation
16:30-17:40: Hatha yoga
18:00-19:00: Middag
20:00-21:30: Sov godt! Stræk og restorativ yoga

Lørdag 31. oktober 2026:

07:30-08:45: Morgenyoga
09:00-10:00: Morgenmad
10:30-11:00: Mindful gåtur
11:00-12:30: Meditation, Hatha & flow
12:30-13:30: Frokost
13:30.17:30: Tiden er din egen
17:30-18:00: Meditation
18:00-19:00: Middag
20:00-21:30: Blid yoga & bodyscan

Søndag 1. november 2026:

07:30-08:45: Morgenyoga
09:00-10:00: Morgenmad
10:30-12:00: Meditation, Patanjali styrke & pranayama
12:30-13:30: Frokost med kaffe
13:30-15:00: Farvel og tak!

Prisen for denne forlængede weekend er 4100 kr. 

Bemærk tillæg på 300 kr. ved ønske om enkeltværelse.

Din pris omfatter: Logi og fuld forplejning iom. programmet samt mindst 12 sessioner yoga & mindfulness fordelt over de 4 dage.

NB. Din betaling kan ske i 2 rater – se under: Tilmelding og betaling.

Retreatet tilrettlægges som et mindre retreat, hvor der er god tid til fordybelse, støtte til den enkelte samt mulighed for at forbinde dig i et mindfuldt fællesskab. Derfor max 14 deltagere og 2 yogalærere.

Der er både enkelte- og dobbeltværelser. Fordeling efter først til mølle efter ønske.

Prisen for retreatet efterår 2025 er 4.100 kr. + 300 kr. i tillæg for enkeltværelse. Bemærk, at dit retreatgebyr kan opdeles i et depositum på 2.400 kr. og en resterende betaling på 1.400 kr. (+ 300 kr. ved enkeltværelse). Yogaretreatet, inklusive undervisning, kost og logi er omfattet af Rejsegarantifonden. (Vedrørende Øster Løkke retreat i foråret 2026 tages forbehold for prisjustering)

Tilmelding og betaling sker på følgende måde:

Tilmelding er åben for retreatet efterår 2025 og foretages på mail til mette@yougrow.dk eller på sms til 23448389. (Øster Løkke retreat forår 2026 er åben for tilmelding 1. september 2025). Du skal ved tilmelding oplyse dit fulde navn, evt. ønske om enkeltværelse samt eventuelle særlige behov, herunder allagener. Du skal samtidig meddele dine kreditkortoplysninger. Bemærk, at jeg i forbindelse med din tilmelding og betaling af retreatgebyr reserverer 2.400 kr. på dit kreditkort som depositum.

Når du på mail har tilmeldt dig og givet dine oplysninger, herunder kreditkortoplysninger, er du sikret din plads på retreatet og du forpligter dig til at indbetale de 2.400 kr., som er reserveret på dit kort. Beløbet trækkes først på dit kort på dagen for retreatets start, men er din sikkerhed for pladsen og yougrows garanti for en mindstebetaling. Beløbet betales ikke tilbage, såfremt du måtte blive forhindret i at deltage.

Restbeløbet på 1.400 (1.700 kr. ved enkeltværelse) skal først betales umiddelbart før retreatets start.

Betaling ved bankoverførsel: til konto: 7633 2172907 eller mobilepay 18269 (+ gebyr 10 kr. ved mobilepaye!) Mærk overførslen: Øster Løkke og rate 1 eller 2.

Ved aflysning af retreatet betales dit fulde gebyr tilbage.


På dette retreat vil du opleve både klassisk Patanjali/Iyengar yoga, hatha yoga, flow og blidere mindfuld yoga, men også meditation og pranayama. Der er indlagt mindfuld gåture/gående meditation. Mette Holm Høgsbro er yoga- og mindfulnesslærer på retreatet sammen med Lykke Elisabeth Ramsdal.

Mette Holm Høgsbro

Blev i 2018 internationalt certificeret yogalærer fra Patanjali Yoga Switzerland (280 timer) og i 2024 certificeret med yderligere 200 timers uddannelse fra Yogashala, Goa, Indien, med Hatha, Astanga yoga og Vinayasa. Hendes uddannelser indeholder også fysiologi, filosofi og Ayurveda. Mette har undervist hele sit liv. Med udgangspunkt i kroppen gennem fusionsgymnastik fra 1998 og er i dag en erfaren underviser med forskellige former for yoga og mindfulness. Siden 2016 har hun undervist i yoga i eget regi. I 2017 stiftede hun yougrow. Hun har ugentlige hold, afholder begivenheder og retreats til private og virksomheder. I marts 2022 desuden uddannet MBSR (mindful stress reduktion) -lærer under Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet. 57 år gammel.

Mette er optaget af, hvordan vi som mennesker balancerer vores liv i en foranderlig verden, som stiller stadig større krav til vores evne til at præstere og levere. Vi har som menneske brug for et stærkt fundament – blandt andet en stærk og smidig krop. Men sindet er ligeså vigtigt. Det er vigtigt at træne vores bevidsthed, en åbenhed i sindet og en evne til at “give slip” på gamle mønstre, der måske ikke længere er hensigtsmæssige. Yoga og mindfulness arbejder indefra med alle dele og styrker både krop og sind. “Yoga” betyder da også, “at forene”.

Ro, fællesskab og fordybelse er den røde tråd gennem Metets arbejde med kroppen og sindet.

Speciale i yoga & søvn samt stressreducerende mindfulness- og yogaøvelser.

Arbejder desuden som HR- og ledelseskonsulent og har en baggrund som jurist og ph.d. Se mere om Mette her på siden under “Om”.

Lykke Elisabeth Ramsdal

Underviser i Hatha, flow og mindful yoga i et yogastudie i Aarhus og er uddannet mindfulness instruktør. Hun er uddannet i 2024 med 200 timer i Yogashala, Goa, Indien. Lykke er i marts 2022 uddannet som MBSR-lærer under Dansk Center for Mindfulness. 52 år gammel.

Lykke har erfaring som rejseleder for et rejseselskb, der arrangerer mindfulness- og yogarejser i Europa, Afrika og Asien.

Lykke er uddannet cand.pæd. soc. og er tidligere ansat på Aarhus Universitet, hvor hun understøtter studerende med psykiske lidelser.

Erik Fog, Strandgården, september 2022, udtaler:

”Blandingen af meditation, yoga, stilhed og hyggeligt samvær var bare så givende. At der også serveres dejlig økologisk mad sætter bare prikken over i-et. Stedet er som en harmonisk tidslomme, hvor nutidens stress og støj er væk. Jeg havde det rigtig godt, da jeg tog hjem fra retreatet på Strandgården.”

Yoga Retreat i udlandet

Yougrow har i 2022 afholdt Yoga Retreat i Provence, Bois d´Amont, hvor vi over 5 dage kunne finde ro, fordybe os og opleve den franske natur og kultur, alt imens vi var omgivet af smukke omgivelser på det charmerende og eksklusive franske Bois d´Amont.

Vi har pt. ikke planlagt retreat i udlandet. Hvis du har en interesse heri, er du meget velkommen til at tage kontakt til yougrow med forslag om, hvor du kunne ønske dig det næste udlandsretreat.

Bois d´Amont

Mindfulness Retreat Danmark

Mindfulness retreat som frirum fra hverdagen

Mindfulness retreat er en form for tilbagetrækning fra dit sædvanlige liv, hvor du gennem en eller flere dage bevidst arbejder med krop og sind gennem yogaøvelser, forskellige former for meditation (siddende, liggende og gående) og også ofte laver bevidste opmærksomhedsskanninger af kroppen, kaldet bodyscan.
Udtrykkene ‘Mindfulness retreat’ og ‘Yogaretreat” benyttes ofte som synonymer, men det kan naturligvis være forskelligt, hvad indholdet af et givent retreat nøjagtigt er. Tjek derfor omhyggeligt programmet for det retreat, du er i færd med at melde dig til. Fremgår det fx, hvor mange timer du alt i alt skal arbejde med yoga og meditation og andre mindfulnessøvelser på det retreat, du er ved at tilmelde dig?

Vores yoga og mindfulness retreats i Danmark eller udlandet

Yougrows retreats – i både ind- og udland – byder normalt på mange forskellige former for mental og fysisk træning, herunder både meditation, yoga og bodyscan. Med andre ord indeholder de en bred pallette af øvelser, der nærer mindfulness, evnen til bevidst nærvær i nuet.
Centralt er det, at når du giver dig selv lov til at træne opmærksomt gennem flere dage, så vil du ofte opleve at der sker noget; det er muligheden for at arbejde dybere både åndeligt og kropsligt og på den måde træne og kultivere mindfulness.

Silent retreats

Har vi flere dage til bevidsthedsarbejdet, fx på et retreat der foregår i weekenden, vil du på Yougrows retreats ofte opleve, at der er programsat måske en halv eller en hel dag, hvor arbejdet med meditation og yoga sker i stilhed, dog med mundtlig guidning fra din mindfulness/yogalærer. Stilhed giver mulighed for at lytte ekstra indad og vil alt andet lige styrke det mentale arbejde.

Måltider på vores yoga og mindfulness retreat

Mad er næring og derfor centralt for at krop og sind kan fungere optimalt. Vi prioriterer derfor maden meget højt på vores retreats. Maden er fortrinsvis økologisk og lokal. Yougrows Retreats er sjældent vegetariske, men vi prioriterer at der er mange friske grøntsager og samtidig en begrænset mængde kød.
Er det et retreat i stilhed, eller en periode med stilhed på et givent retreat, vil måltider i givet fald også foregå i stilhed i stilleperioden.

Vores næste mindfulness retreat i Danmark

Yougrow udbyder igen et mindfulness retreat i efteråret 2025, fra 30. oktober til 2. november 2025. Denne gang på retreatstedet Øster Løkke ved Vesterhavet.
Det er din mulighed for at give dig selv en pause i en måske travl hverdag.

På et retreat vil du kunne opleve en ro og indsigt, som er svær at opnå i det ”normale liv”, hvor vi ofte har adgang til en massiv strøm af informationer, som naturligvis er vigtige, men som også kan betyde, at vi mister kontakten med os selv.
Et yoga-/mindfulness retreat kan være en vej til at genvinde kontakten til dig selv i en ellers travl hverdag.

Når vi samtidig træner mindfulness i fællesskab vil vi ofte opleve, at fællesskabet og den fælles tilgang – venlighed, ikke dømmende, åbenhed – i endnu højere grad end det er muligt på egen hånd, styrker evnen til at være til stede i nuet og møde livet med en kvalitet af tålmodighed, kærlig venlighed og accept.

Kontakt os gerne

Hvis du vil høre mere om vores retreats, priser på mindfulness retreat eller har specifikke spørgsmål til det, så er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt YouGrow for at høre mere

Vil du opleve, hvordan yoga kan styrke både krop og sind, og skabe balance i din hverdag i Mårslet, Aarhus eller Højbjerg? Kontakt mig hos YouGrow for en uforpligtende samtale om dine ønsker og muligheder.

Du kan ringe på 23 44 83 89 eller sende en e-mail til mette@yougrow.dk, så finder vi sammen den løsning, der passer bedst til dig.

En respektfuld og tryg ramme

Jeg tror på, at udvikling sker bedst i et rum præget af respekt og tillid. Derfor mødes du altid med nærvær, hvor din unikke baggrund og dine behov er i centrum.

Hos YouGrow handler yoga ikke om præstation, men om at skabe en meningsfuld praksis, der støtter dig i at udfolde dit fulde potentiale.