Tilmeld hold/retreat – Send en besked til mig

    Tilmeld nyhedsbrev

      Min profil

      Jeg er 57 år, internationalt certificeret yogalærer fra Patanjali yoga Switzerland (Bygger på principperne fra Iyengar og Hatha) i 2018, i alt 280 timer, inklusiv Pranayama, anatomi og yogafilosofi. Dertil kommer 200 timers international yogalæreruddannelse fra GOA Yogashala, Indien i 2023 og 2024 med forskellige yogaformer, herunder Hatha, Astanga og Vinyasana samt også Ayurveda, anatomi, meditation, Pranayama og yogafilosofi. I 2022 blev jeg uddannet MBSR-lærer fra Aarhus Universitet, Dansk Center for mindfulness. Jeg har omkring 20 års samlet erfaring som underviser i yoga, mindfulness og fusionsgymnastik. Jeg arbejder desuden som HR- og Ledelseskonsulent for et mindre Aarhusfirma og er desuden uddannet jurist(1993) og ph.d. i skatteret(2003).

      Jeg er optaget af, hvordan vi som mennesker balancerer vores liv i en foranderlig verden, som stiller stadig større krav til vores evne til at præstere og levere. Vi har både behov for et stærkt fundament med sikre indre værdier og ståsteder, der træner vores bevidsthed og evne til værvær, men også for at bevare en åbenhed i sindet og en evne til at “give slip” på gamle mønstre, der måske ikke længere er hensigtsmæssige. Yoga og mindfulness arbejder indefra med alle dele.

      Jeg praktiserer dagligt med en blanding af yoga, pranayama og meditation. Det er for mig en grundforudsætning for at være en troværdig yogalærer, og det gør mig klar til – igen og igen – at bringe min læring og erfaring videre til dig.

      Patanjali Yoga Switzerland bygger på principperne fra Hatha og Iyengar yoga. Der arbejdes i dybden og i detaljen i stillingerne og jeg giver grundig instruktion, ligesom vi arbejder med alignment (kroppens lige linjer). Jeg anvender støttende redskaber, hvis der er behov for det, så alle kan deltage og få fornemmelse for stadig udvikling gennem stående, siddende og liggende øvelser. På de fleste hold introduceres du også til de omvendte stillinger, fx hovedstand.
      MBSR-uddannelsen (Mindfulness-baseret stressreduktion) er forankret på Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet, som ledes af læge Lone Overby Fjordback Her er jeg uddannet til at guide meditation(siddende, gående og liggende), mindfull yoga og bodyscan, ligesom jeg har fået viden omkring stress og kommunikation. Formålet med MBSR er at arbejde stressreducerende med krop og sind og give mulighed for i højere grad at tage føring over sit eget liv og invitere til at ændre gamle mønstre. Denne MBSR-uddannelse er forskningsbaseret, gennemprøvet, anerkendt og anvendt i hele verden og under stadig udvikling og forbedring. Den har nu eksisteret i mere end 50 år. Programmet er udviklet af Jon Kabet-Zinn, ph.d., forsker, forfatter og underviser i meditation. Jon Kabat-Zinn er stifter og tidligere leder af The Stress Reduction Clinic og Center for Mindfulness in Medicin på det medicinake fakultet ved University of Massachuhusetts og professor i medicin.

       

      I 2017 stiftede jeg firmaet Yougrow, hvor jeg udbyder yoga og mindfulness til private og firmaer. Jeg udbyder små yogahold fra mit eget lille, private yogastudie på Hørret Skovvej 27 ved Mårslet/Hørret og har også større hold i Vitten Forsamlingshus (ved Hinnerup) og i Hadsten i den fine sal i Den fri fagskole. I 2020 afholdt jeg mit første retreat på Læsø, siden er flere retreats kommet til. Siden 2022 har jeg holdt yogaretreats sammen med min samarbejdspartner Lykke Elisabeth Ramsdal. I april 2022 havde vi Yogaretreat på Bois Damont i Provence og i september 2022 Yoga retreat på Strandgården, Esby Strand, ved Knebel, Djursland. I 2023 afholdt vi retreat på Gomde, et buddhistisk tempel. I november 2024 afholdt vi et 4-dages yogaretreat i Øster Løkke ved Vesterhavet. I efteråret 2025 afholder vi igen et 4-dages retreat på Øster Løkke ved Vesterhavet. Det er et fantastisk sted at finde ro til fordybelse og fællesskab. Se mere under retreats på den gule side.

      Jeg har speciale i yoga & søvn samt stressreducerende mindfulness-øvelser.

      Jeg har en stor kærlighed til det franske og er kommet i det sydfranske siden jeg var barn. De seneste 7 år har jeg haft flere længerevarende ophold i den sydfranske by Cabris, hvorfra jeg nu også udbyder Yoga Retreat.

      Ud over at arbejde målrettet med at styrke krop og sind gennem fysisk og mental træning, arbejder jeg i dag desuden som HR- og ledelseskonsulent. Jeg tror på, at et strækt lederskab kommer gennem et arbejde indefra egen kerne, hvor du tør stå ved egne værdier, tvivl, styrker og svagheder. I lederskabet er det samtidig afgørende at bevare en nysgerrighed på det ukendte og uforståelige og møde det med åbenhed og et ikke dømmende sind. Yoga og mindfulness styrker dette arbejde. Jeg har tidligere holdt foredrag om kvindeligt lederskab; i 2017 ”Fra pligt til lyst”. Jeg er i 1993 uddannet jurist, og har ph.d. i skatteproces og har 28 års erfaring i arbejde med skatteretten som ansat under Skatteministeriet og som forsker og post.doc. på Aarhus Universitet. Jeg har omkring 25-års undervisningserfaring i skatteproces, primært på Aarhus Universitet, hvor jeg ind til for nylig var ansat som ekstern lektor. Efter min fars langvarige sygdom og død i maj 2021 valgte jeg at slippe arbejdet med skatteretten for at bruge al min virkelyst på yoga, mindfulness & lederskab. Jeg er meget taknemmelig for, at det er muligt for mig.

      Mere om min profil

      Her kan du læse mere om…

      Før yoga og mindfulness kom ind i mit liv, har jeg dyrket masser af gymnastik, danset, løbet, cyklet, svømmet og har  siden jeg var barn elsket at bruge min krop. Jeg har altid mærket, at kropsbevidstheden er med til at styrke også mit sind. Jeg er tidligere uddannet gymnastikinstruktør og har undervist i fusionsgymnastik i 12 år sammen med en veninde. Yogaen og mindfulness har fået stadig mere plads i mit liv de seneste 15 år. Jeg har modtaget/modtager undervisning, har uddannet mig til yoga- og mindfulnesslærer og træner i dag dagligt. Jeg udbyder selv ugentlige hold, workshops og retreats og deltager  selv flere gange om året i sådanne. Jeg har tidligere deltaget i meditationskurser samt i åbne meditationer på Vækstcentret i Nr. Snede. Jeg har en periode underist på Hammel Neurocenter, ligesom jeg i perioder har undervist på et yogastudie i Hammel. .

      I januar 2017  stiftede jeg Yougrow, hvor jeg udbyder yoga, meditation og mindfulness samt arbejder med det personlige lederskab, herunder blandt andet gennem foredrag. Jeg udbyder yoga med forskellige niveauer, temaer – ofte målrettet det enkelte køn. Endelig opstod Yoga Live midt i marts 2020 under COVID-19 pandemiens start. Jeg giver også mulighed for at tage på en lidt længere yogarejse gennem forskellige workshops, hvor jeg fx kombinerer yoga med mere personlig udvikling, fx at skrive dagbog, eller hvor vi først dyrker yoga og dernæst fordyber os i Ayurveda på en workshop om Yoga & Ayurveda den 10. oktober 2021 i Vitten Forsamlingshus – her i samarbejde med psykolog Mette Kold. I marts 2022 udbød jeg en Kvindeaften med blid yoga, overgangsalder og bækkenbundstræning. I 2020 afholdt jeg et 3-dages Yoga Retreat på Læsø i september. I april 2022 afholdt jeg et 5-dages Yoga retreat i Provence i Frankrig. Til september 2022 afholder jeg yogaretreat på Strandgården, Helgenæs og til foraret 2023 kommer der endnu et yogaretreat i Frankrig.

      Min uddannelse som certificeret international yogalærer i Patanjali Yoga, Level II, har hjemsted i Schweiz og består af ca. 150 timers undervisning pr. år, herunder teacher træning med supervision. Patanjali yoga lægger vægt på øget fordybelse, indsigt og professionalisme i yogaen. Der er fokus på præcision og grundighed samt ”alignment”. Der arbejdes intelligent og anatomisk korrekt, så skader mindskes, mens styrke og udholdenhed opbygges. Der arbejdes såvel med styrke som med gode velgørende stræk, herunder trænes smidighed og balance. Vi bruger en del yoga remedier – pøller, tæpper, blokke og bælter – så du får det optimale ud af træningen, uanset niveau og form. Der lægges endvidere vægt på ”det at være til stede” samt finde glæden i nærværet.

      Patanjali Yoga bygger på principperne fra Hatha Yoga og Iyengar Yoga og er grundlagt i 2013 af Ali Dashti. Ali er født og opvokset i Poone, Indien. Han har boet hos samt været en del af Iyengar familien siden han var en stor knægt. Ali har studeret hos BKS Iyengar, Geeta og Prashant i mange år samt ledsaget både Guruji og Geeta på mange rejser. Patanjali er navnet på en vismand, som menes at være den første, der for flere tusinde år siden satte de mange yogaøvelser i system.

      I dag er yoga og mindfulness en central del af mit liv, og det ved jeg, at det altid vil være. Yoga og mindfulness styrker mig i at balancere mit eget liv og netop det, er jeg utrolig taknemmelig for. Det er mit fundament for at kunne være der for dig og give videre til dig!

      Mit ønske for fremtiden er, at jeg i endnu højere grad kan få mulighed for at dyrke yoga, mindfulness og meditation og samtidig dele ud af min erfaring og viden.

      Som led i uddannelsen som international certificeret yogalærer har jeg valgt at fordybe med i yogaens effekt på vores nattesøvn. Den viden, jeg har opnået i den forbindelse finder du her på hjemmesiden under yoga & personlig udvikling, ligesom du kan tilmelde dig hold hos mig, hvor netop det at geare ned og få en god nattesøvn er i fokus.

      Min interesse, uddannelse og arbejde med mindfulness betyder, at jeg i høj grad integrerer vejrtrækningen i yogaøvelserne, da det er medvirkende til en større effekt af yogaen. Har du en “åben” forbindelse gennem kroppen til kroppens enkelte dele, vil du mærke større udbytte for både krop og sind. Ofte både starter og slutter mine yogaklasser med at fokusere på vejrtrækning og “finde hjem”.

      Som yogalærer lægger jeg vægt på at lære dig øvelserne grundigt og i detaljen og med respekt for den, du er. Vi er forskellige mennesker – og kroppe – og med forskellige styrker og skavanker og derfor vil yogaøvelserne også skulle tilpasses netop dig. Endelig lægger jeg vægt på at holde mig opdateret, så jeg – så vidt mulig – er orienteret om, hvordan de nyeste yogavinde blæser.

      Jeg er uddannet jurist i 1993 fra Aarhus Universitet og erhvervede i 2003 en ph.d.-grad i Skatteproces fra samme sted.

      Jeg har siden 2003 varetaget leder- og koordinatoropgaver i Skatteministeriet, senest frem til 2020 som ledelsesbistand for en leder af en større afdeling i Skattestyrelsen. Siden efteråret 2016 har jeg desuden været ledelseskonsulent for min mand Peter i hans firma Elektronik Lavpris, der har 8-10 ansatte. I 2018 blev jeg internationalt certificeret yogalærer og i 2020 påbegyndte jeg uddannelsen under Aarhus Universitet som MBSR-lærer med meditation og yoga(Mindful stress reduction). I marts 2022 blev jeg uddannet MBSR-lærer. Yoga og mindfulness er for mig helt central, når jeg arbejder med ledelse. Yogaen styrker mit fundament, min evne til nærvær og til at holde fokus.

      Jeg har blandt andet stiftet yougrow, fordi jeg ønsker at styrke dit lederskab og være inspirator for dig som leder i hjemmet og på jobbet.

      Sideløbende med mit ledelsesspor har jeg dyrket et fagligt spor. Jeg har således af flere omgange været forskertilknyttet Aarhus Universitet, som ph.d. og post.doc, og jeg har udgivet 3 fagbøger om skatteproces. Endelig har jeg siden 2005 været ansat som ekstern lektor på Aarhus Universitet, hvor jeg stadig i dag underviser i skatteproces og skatteforvaltningsret.

      Jeg er blevet klar over, at mit lederskab startede langt før, jeg fik en officiel ledertitel: At være formand for forældrebestyrelsen i børnehaven er at lede. At undervise i jura eller yoga er at lede. At vejlede studerende i at skrive synopsis er at lede. Men at lede er også at sætte boldspil i gang som barn, at stå i spidsen for et gymnastikprogram, eller at få en familie til at spille sammen og nå ugens mål…. Rigtig mange mennesker agerer dagligt leder.

      Ledelse interesserer mig, da det handler om mennesker. Det handler blandt andet om, hvordan man får ”ting til at ske gennem mennesker” og om, hvordan man kan få mennesker til at vokse – hver for sig og i samspil. En god leder går forrest og tilbyder sin indsigt og erfaring, men bevarer respekten for det eller de mennesker, han/hun står med. En god leder åbner sine sanser, lytter oprigtigt, reflekterer og sætter retning.

      Mit håb og ønske for fremtiden er at kunne være med til at igangsætte og understøtte en ny kvindelig bevidsthedsrejse, der kan gøre kvinder mere bevidste om deres potentiale. Jeg samarbejder her med Marie Trout.

      Kontakt mig

      Mette Holm Høgsbro
      E-mail: mette@yougrow.dk

      Telefon: 23 44 83 89

      Adresse
      Hørret Skovvej 27, 8320 Mårslet

      Betalingsinfo
      MobilePay: 18269
      Kontonummer: 7633 2172907 (Handelsbanken)

      Personlig ejet mindre virksomhed
      CVR.nr. 38515373