Forside 2018-07-19T15:36:31+00:00

Velkommen til yougrow!

Jeg hedder Mette Holm Høgsbro og driver yougrow.

Alle mennesker rummer kilder til personlig udvikling. Formår man at støtte et menneske på den rigtige måde, er der grundlag for en mangfoldig udvikling. Nye grene, blade, kronblade og blomster kan vokse frem, hvor man slet ikke troede, det var muligt.

Før udvikling kommer fundament. Et stærkt fundament er forudsætning for udvikling. Min motivation er at styrke dig i dit personlige fundament, og derved give dig de bedste muligheder for at hele dig kan blomstre.

Hvad enten min opgave er at lære dig yoga eller at styrke dit kvindelige lederskab, vil jeg gå forrest og tilbyde min viden og erfaring med respekt for den du er, og det du har med.

Yougrow-værdier

Jeg tror på vigtigheden af, at det enkelte menneske er godt forankret. Ved man, hvem man selv er, kan man møde livets udfordringer med mod og styrke. Jordforbindelse funderer dig som menneske og gør dig bedre i stand til at træffe de rigtige valg.

Et stærkt fundament er samtidig forudsætning for trivsel og personlig udvikling. Både i yogaen og i arbejdet med kvindeligt lederskab er styrkelsen af dit fundament central.

Men vi skal også give hinanden plads. Skal vi trives og udvikle os med alle vores forskelligheder og særheder, skal der være højt til loftet. Lader vi andre blomstre, åbner det enkelte menneske sig og verden bliver mere mangfoldig. Tilsammen gør vi verden rigere.

Jeg tror på, at frugtbar læring og udvikling bedst sker, når jeg som lærer eller leder går forrest og tilbyder min viden og erfaring, men bevarer respekten for det menneske, jeg står med. I mødet skal jeg forsøge at åbne mine sanser – og ikke mindst lytte.

Der er grobund for et frugtbart samspil mellem min viden og erfaring som lærer/leder på den ene side, og din viden, dit niveau og dine særlige behov på den anden side. I relationen skaber vi et rum af tillid og nærvær, som kan være grundlag for trivsel og personlig udvikling.

Hvorfor dyrke yoga i yougrow?

OBS! Ny sæson starter den 7. og 9. august 2018.

Nyhed: Yoga for en god nattesøvn. Se artikel i Favrskovavisen:http://favrskov.lokalavisen.dk/nyheder/2018-07-19/-Søvnproblem-Yoga-kan-forbedre-din-nattesøvn-2492594.html?utm_campaign=S%C3%B8vnproblem%3A%20Yoga%20kan%20forbedre%20din%20nattes%C3%B8vn%20%7C%20Clara%20og%20fjordhesten%20Hjalde%20fra%20Hinnerup%20skal%20til%20DM&utm_medium=newsletter&utm_source=Lokalavisen%20Favrskov

Du skal vælge yoga i yougrow når du ønsker at dyrke yoga, hvor der er lidt mere tid til dig og dit niveau. Med fokus på ro, nærhed og fællesskab har jeg siden august 2016 udbudt yoga fra min stue i Vitten med max 7 personer på hvert hold. For at kunne nå ud til lidt flere udvidede jeg i august 2017 med hold i Vitten og Nr. Galten forsamlingshuse og til august 2018 udbyder jeg i alt fire hold i forsamlingshusene i Vitten og Nr. Galten samt et morgenhold på Lysengallé i Højbjerg.

Yogaen er for alle aldre og begge køn. Jeg har god tid til at hjælpe den enkelte og tilpasser øvelserne individuelt, så du får mest muligt ud af at dyrke yoga og kan fordybe dig.

Øvelserne gør din krop stærk og smidig. Samtidig renses dit hoved, så tankerne holder op med at snurre. Når du dyrker yoga, får du fornemmelsen af, at ”komme hjem” til dig selv igen!

Du kommer ned i gear og stresser af – og du vil ofte opleve en gavnlig effekt på nattesøvnen.

LÆS MERE

Yougrow er mere end bare yoga – Yoga & personlig udvikling

Hos yougrow kan du få enetimer i yoga. Da mennesker startede med at dyrke yoga for mange tusinde år siden, var det én til én-læring! Store yogahold er i strid med yogaens oprindelige natur. Se mere info under Yoga og personlig udvikling.

Fra august udbyder jeg yoga særligt med henblik på at styrke din nattesøvn. Det er resultatet af, at jeg i januar og februar 2018 undersøgte yogaens effekt på nattesøvnen. Var du tilmeldt hold hos yougrow i starten af 2018, havde du mulighed for at deltage i et lille forskningsprojekt om yogaens effekt på vores nattesøvn. Resultatet fra projektet er, at der er meget stor effekt i forhold til en forbedret søvn efter yoga. Vi prøvede 3 forskellige programmer af, og især de to programmer havde betydelig effekt for en god nattesøvn. Se uddrag af min lille undersøgelse her på hjemmesiden under Yoga & personlig udvikling, yoga og søvn. Se desuden under yoga, holdoversigten.

Du kan også få inspiration til at skrive dagbog. I efteråret 2018 udbyder jeg en 3-dages workshop om dagbogsskrivning. Jeg har selv skrevet dagbog i mange år og erfaret, at det er et meget effektivt redskab til større selvindsigt. Adskillig forskning viser da også, at det at skrive dagbog kan medvirke til større livskvalitet og accept af dig selv som menneske og kan være en glimrende metode til at komme igennem svære perioder eller problemer i dit liv.

Workshoppen er et miks af teori og forskning samt mine egne erfaringer med at skrive dagbog – i kombination med praktiske skriveøvelser. I workshoppen har jeg samtidig indlagt nogle enkle og klassiske yogaøvelser, som vi laver umiddelbart inden skriveøvelserne.

Se mere info under Yoga og personlig udvikling.

LÆS MERE

Kvindeligt lederskab
Der er ikke p.t. foredrag i kalenderen.

Yougrow ønsker at styrke dit kvindelige lederskab og er optaget af, hvordan kvindekønnet lykkes som leder i eget liv. Noget tyder på, at der er plads til forbedring.

I samarbejde med Marie Trout udbyder yougrow foredrag og workshops om kvindeligt lederskab.

Vi vil invitere dig på en kvindelig bevidsthedsrejse. Vi kan ikke “fikse” dit liv. Men vi ønsker at motivere og inspirere dig til at være tro mod dig selv som kvinde  og værne om dine særlige  egenskaber.

I efteråret 2017 udbød vi foredraget: Fra pligt til lyst! – slip din personlige power fri og bliv en autentisk leder i hjemmet og på jobbet! Foredragene følges op af workshops for kvinder om Dit kvindelige lederskab, der forventes udbudt i efteråret 2018.

LÆS MERE